Det er vores store fornøjelse at byde dig velkommen til
en helt ny udgave af InternetStart.dk. Den har været
længe undervejs, alt for længe og det skal vi naturligvis være de
første til at beklage og undskylde overfor vores
trofaste brugere. Men meget har spillet ind i
klargøringen af den nye udgave, da opgaven var mere
omfattende end først anslået. Samtidig annoncerede vi
den nye udgave alt for tidlig, da nogle større projekter kom i
vejen for InternetStart projektet. Vi har dog taget
konsekvensen og sagt stop for andre opgaver for at kunne
koncentrere os 100% om InternetStart.
Med denne nye udgave af InternetStart er det samtidig
startskuddet på en helt ny satsning af InternetStart
portalen. Vi har pr. 1. februar koncentreret to mand til
at vedligeholde og videreudvikle på InternetStart.
Samtidig har vi investeret en anseelig beløb på
hardware siden, som gør at vi kan udvikle spændende
services og funktionaliteter.
Eksterne leverandørere er også en udvikling vi
løbende vil ajourføre, som det blandt andet ses med
vores første partner Dagbladet Aktuelt A/S. Dagbladet
Aktuelt A/S leverer dagligt nyheder fra indland, udland
og sportsnyheder.
Vi vil løbende forhandle med andre partnere, som kan
tilføre værdi og nyttigt information til vores
brugere.
Det ligger os meget på sinde at InternetStart er
brugernes startside. Derfor er det vigtigt at brugerne
tilkendegiver ideer, ris eller ros. Vi håber derved at
kunne blive ved med at udvikle en startside som er
brugerens side og som giver information og hurtige
genveje til det du netop benytter mest.
I forbindelse med denne nye udgave er der også kommet
bannere på InternetStart. Dette skal være med til at
holde vores omkostninger nede og forhåbentlig give
mulighed for mere spændende udvikling.